Klar Energi er skabt ud fra spørgsmålet: Hvor vil jeg selv gerne handle?


Vores målsætning er atypisk for et aktieselskab, der normalt handler om at skabe et stort overskud. Vi er i stedet fokuseret på at levere rentable løsninger, med det formål at skabe en sund nedbringelse af CO2. Sund naturligvis forstået som konsekvensen ved nedbragt CO2, men også ved at du som kunde, skal have klarhed over konsekvensen ved et anlæg.
Det er helt enkelt forbudt at råde kunden til et større anlæg eller yderligere tilbehør, med det formål at øge ordren. Rentabiliteten for kunden SKAL være det primære. Der findes derfor heller ikke sælgere på provision i Klar Energi.
Vi anbefale altid at kunden får udarbejdet en Klar Energi Rapport. Rapporten afdækker tilbagebetalingstid og rette anlægsstørrelse. Køber du efterfølgende et anlæg hos os, refunderes rapportens pris, men du kan frit vælge en anden leverandør.
Klar Energi er skabt ud fra spørgsmålet: Hvor ville jeg selv gerne handle? Og svaret er forholdsvis enkelt, god rådgivning, kvalitet til en god pris, fokus på kunden og ikke sælger eller salget, kvalitet i levering og montering, sikkerhed, tryghed, tillid.
Vi er en virksomhed i et grønt marked, med et grønt hjerte.

Tillid

Tillid er noget man gør sig fortjent til. Så der er ikke et enkelt punkt man kan pege på og sige ”her ligger tilliden”. Det handler om konsekvent at være kritisk over for det, man som virksomhed lover og lovpriser.
Ja, du kan få prisen for Klar Energi Rapporten refunderet ved køb, men du kan også købe et andet sted.
Ja, vi sælger solcelleanlæg, men vi vil gerne regne lidt på ,om det overhovedet kan betale sig for dig først, hvis du er interesseret.
Ja, vi sælger batterianlæg, men har du overvejet om det er den bedste løsning, for vores beregninger siger at det ikke altid kan betale sig.
  • Vi er her ikke for at sælge, men for at udbrede vedvarende energi, hvor det kan betale sig.
  • Når vi laver en beregning, sætter vi ikke en optimistisk prisstigning ind i el-prisen.
  • Når vi laver en beregning, sætter vi også abonnementer og andre kendte udgifter ind i beregningen.
  • Når vi laver en beregning, indeholder den også et beløb afsat til elektriker.
  • Når vi laver en beregning, indeholder den også degenerering af panelerne over tid.
  • Når vi laver en beregning over flere år, indregner vi også udskiftning af inverter, da den ikke forventes at holde anlæggets samlede levetid.
Vi har et forholdsvis anstrengt forhold til uærlige forretningsdrivende, der sælger en vare, vel vidende at det ikke er til kundens bedste. Uanset om det er skjult under generelle betragtninger, ubegrundede fremskrivninger eller udeladelser.
Man køber et solcelleanlæg en eller måske to gange i sit liv, og ekspert bliver man ikke. Når man sælger så komplekse løsninger, skylder man kunden en hæderlig og ærlig betjening. Det er sådan vi selv fortrækker at handle, når vi er kunde.
Og det er den måde vi agerer på.

Vi har ikke en WEB shop

Det ville jo være så nemt at gå ind og købe et anlæg med et par klik og kreditkortoplysninger, og det kan man ikke. Grunden er ret simpel, solcelleanlæg er et reguleret marked, og det er komplekst. 
Har du forstand på invertere? Inverteren er en afgørende komponent i et solcelleanlæg, det handler ikke om at den skal være dyr, men den skal passe til den måde, panelerne sidder.
Vi forsøger ikke at tale regulering og kompleksitet ned for at få en hurtig handel. Vi spørger først. Og har du helt styr på det, så beklager vi at det tog lidt længere tid at handle.
Et solcelleanlæg er ikke en standardiseret enhed som en vaskemaskine. Vi forventer ikke at du har samme viden som vi har, så hvorfor skulle du købe en så betydelig ting på en WEB shop?

Tryghed

Du handler med et A/S, hvilket betyder, at der er etableret en anseelig kapital ved virksomhedens stiftelse, så vi ikke blot forsvinder igen.
Endvidere har vi både rådgiverforsikring og produktansvarsforsikring.
Vi sætter en ære i at stå ved vores ord, og sikre at du får minimum det, du er stillet i udsigt.
Klar Energi A/S
Bregnerødvej 132 A
3460 Birkerød
Telefonnummer: 91 11 11 00
Mail: info@klar-energi.dk
CVR nummer: 40532951
Bank: Nykredit reg. 8117 konto 4991057
Adm. direktør
Ole Grønlund
ogr@klar-energi.dk
Tlf. 30 11 17 66